Feriebolig 64 - Cochem - flot Moseludsigt (3-4 personer)****
  

BELIGGENHED: I den lille, idylliske by, Ellenz, i et af Moselflodens smukkeste områder, ligger denne feriebolig i en meget højt beliggende ejendom med en storslået panoramaudsigt over Mosel, vinmarkerne og byen.
Lige uden for ferieboligen går snoede vandrestier igennem vinmarkerne i dette skønne vinområde. Et dejligt friluftsbad befinder sig midt i vinmarkerne, kun ca. 10 min's gang fra lejligheden. Der er bager, café og restauranter i byen. En lille færge afgår fra Ellenz til byen lige over for, som hedder Beilstein, og som er kendt bl.a. for sin imponerende borg. Der er 9 km til den nærmeste større by, Cochem, med den 1000 år gamle borg, tur-bådene, et stort vandland og meget mere.
Klik her for at se flere billeder.
INDHOLD: Ca. 60 m2, 3-værelses (ikke-ryger) lejlighed i tagetagen af en 2-etages villa. Der er:
- Stue m/åbent køkken
- Soveværelse m/dobbeltseng
- Soveværelse m/dobbeltseng
- Badeværelse m/bruseniche
- Entré
- Altan m/flot udsigt
INTERIØR: Stuen er indrettet med et pænt sofaarrangement med to sofaer og tv. Fra stuen er der udgang til sydøstvendt, møbleret altan med udsigt til vinmarkerne og til Moselfloden. Det åbne køkken er godt udstyret med komfur med 4 kogeplader og ovn, emhætte, køleskab med frostboks samt en kaffemaskine. I forbindelse med køkkenet er der et spisebord til fire personer. Begge soveværelser er med dobbeltseng, og der er tv i det ene soveværelse. Badeværelset er med bruseniche. Der er parkering på villavejen. Det er en ikke-ryger lejlighed, men der kan ryges på altanen. Efter vores mening en meget dejlig feriebolig med en fin beliggenhed.
SÆRLIGT: Valgfri ankomstdag. Friluftsbad (opvarmet) i gåafstand.
|