⇓ Klik her og find din feriebolig
Når du vælger en af nedenstående ferieboliger, kan du være sikker på, at naturen altid er lige i nærheden med tilbud som vandreture, løbeture, mountainbike-ture, cykelture, fisketure, sejlture, geocaching eller nordic walking. Eller blot noget så enkelt som en gåtur i skoven eller rundt om søen. Alt sammen er med til at give energi.
Ferielandet Tyskland er rig på natur og interessante landskaber, som ofte er næsten uberørte. Afvekslende og enestående flora og fauna giver uforglemmelige naturoplevelser. Vi har her udvalgt nogle af de mest naturskønne områder i Tyskland. .
Harzen, der ligger i det nordligste, middelhøje bjergområde, er sammen med Natur- und Geopark Harz, som omkranser den, et af de mest populære vandreområder i Nordtyskland. Med sin blanding af gamle sagn og et barsk landskab er Harzen hele året et populært rejsemål. Oplev fx. den fantastiske dyreverden i Harzens skønne bjerglandskaber: Krondyr, sortspætte, vildkat. | Afstand fra Danmark: Ca. 400 km
Holsteinische Schweiz i Nordtyskland er aktive oplevelser i helsebringende natur. Nyd bakkelandskabet med de mange søer i den østlige del af Slesvig-Holsten til fods, på cykel eller med båd. Maleriske landsbyer og byer indbyder til at holde pause. Det afvekslende landskab i Holstensk Schweiz blev dannet i istiden, og mange af vandområderne er udpeget som fredede områder.| Afstand fra Danmark: Ca. 125 km.
Weserbergland – oplevelser for alle sanser. Lidt syd for Hannover ligger Naturpark Weserbergland. De besøgende modtages af en række eventyrlige landskabskulisser. Landskabet i Weserbergland præges af Weser-flodens løb, vidtstrakte skove og storslåede udsigter over det varierende landskab. I Weserbergland opleves naturen og landskabet bedst på vandreture, cykelture eller sejlture. Det kan anbefales at tage en pause nu og da, at lade blikket glide over landskabet og indånde den sunde skovluft. | Afstand fra Danmark: Ca. 400 km.
Erzgebirge/Vogtland – ligger syd for Dresden og tæt på grænsen til Tjekkiet. Intensiv oplevelse af naturen. I centrum af naturparken kan man besøge Tysklands højst beliggende by, kurbyen Oberwiesenthal, der ligger ved foden af Fichtelberg (1.215 meter over havet). Hundredvis af kilometer velholdte vandre- og cykelruter leder de besøgende gennem vidtstrakte skove og romantiske dale med små vandløb til de smukkeste udsigtspunkter og mest interessante historiske bygninger. | Afstand fra Danmark: Ca. 685 km
Sydtyskland– oplevelsesrejser i oprindelig natur med sin uspolerede skønhed. På strejfture gennem dybgrønne skove og bløde bakker vil du her nyde naturens vildskab og vidtstrakte udsigter. Der venter de sportsligt aktive feriegæster oplevelsesstier, vandre- og cykelruter.| Afstand fra Danmark: Ca. 900 km.