Tlf. 98 34 11 20
Pfalz

Deutsche Weinstrasse ✓

Her kan du få inspiration til din ferie i Rheinland-Pfalz.  

Vores ferieboliger ligger i Bad Dürkheim ved Deutsche Weinstrasse.

På ferie i Pfalz oplever du tysk gemütlichkeit, skønne vinmarker, maleriske, små vinbyer med vingårde og restauranter med spændende egnsretter. 

Læs om ferie i Pfalz

Find din feriebolig i Pfalz her:

Gode ferieboliger i Pfalz

Feriehus til 2-4 personer - fra 3495 DKK inkl. slutrengøring, sengetøj, håndklæder | 1 soveværelse | 1 badeværelse | terrasse | Mindste ophold: 4 nætter. (Husnr. 401)
Feriehus til 2 personer - fra 3395 DKK inkl. slutrengøring, sengetøj, håndklæder | 1 soveværelse | 1 badeværelse | terrasse | Mindste ophold: 4 nætter. (husnr. 403)
Ferielejlighed til 2 personer - fra 3495 DKK inkl. slutrengøring, sengetøj, håndklæder | Studio | 1 badeværelse | Balkon | Mindste ophold: 4 nætter. (Husnr. 405)
Ferielejlighed til 2 personer - fra 3495 DKK inkl. slutrengøring, sengetøj, håndklæder | 1 soveværelse | 1 badeværelse | balkon | Mindste ophold: 4 nætter. (Husnr. 406)

Kør-selv ferie i Pfalz

Pfalz er en region i det sydvestlige Tyskland, og det er den sydlige del af Rheinland-Pfalz. Området ligger lunt i ly af Sydtysklands bjerge. Takket være det milde klima og omkring 225 solskinsdage om året venter en middelhavsoplevelse på dig ved Deutsche Weinstraße.

De mest interessante og mest kendte byer i Pfalz er Bad Dürkheim, Deidesheim og Neustadt an der Weinstraße. 

Den tyske vinrute 

Over en strækning på ca. 85 km i området Pfalz snor Deutsche Weinstraße sig gennem en række små, romantiske vinbyer med et utal af maleriske vingårde, hvor du - bænket i vinhusets gård - kan nyde egnens kulinariske Pfälzer-specialiteter sammen med lokalbefolkningen, som her udstråler en særlig livsglæde. 

I Rheinland-Pfalz finder du både smukke landskaber, god vin, god mad og god stemning. De mange afmærkede stier både i vinmarkerne og i den nærliggende store nationalpark gør også området velegnet til cykelferie og vandreferie. 

En tur til Rhinen, som kun ligger ca. 30 km væk, eller til Heidelberg lader sig let gøre. For børnefamilier er Tysklands største temapark, Europa-Park, knap to timers kørsel væk.  

Næsten subtropisk klima

Det milde klima, som egnen er velsignet med, og 1800 solskinstimer om året gør, at området med rette kan kaldes for Nordens Toscana.

Allerede i april måned kan du sidde og sole dig på terrassen og hygge dig i de lune aftener helt hen til slutningen af oktober måned. I marts/april blomstrer mandeltræerne, og senere kommer figentræerne, kastanjer, citrontræerne, figner, kiwitræerne og så selvfølgelig vinen - med andre ord en kulinarisk eksplosion af sanselige oplevelser.

Cykelferie i Pfalz

En cykeltur er en vidunderlig måde at lære regionen omkring Deutsche Weinstrasse at kende. Da området er meget fladt, er det også velegnet til uerfarne cyklister og kan anbefales til fritidscyklister. 

Cykelstierne fører dig først og fremmest forbi vinstokke, regionens flagskib, men også frugtplantager og grøntsagsmarker, gennem maleriske landskaber, skove og små bindingsværkslandsbyer. Ind i mellem er der altid mulighed for at kigge landmændene over skulderen på arbejde. Du vil også opleve, at mange gårde tilbyder frugt og grøntsager og vin til salg, Og alle steder byder vinproducenter gerne på smagsprøver af deres dejlige vine, og hos mange vinbønder kan du købe lidt mad og smage et par glas af den lokale vin.

Andre skønne vinområder

Efter have smagt på vinen i Pfalz-området kunne det være en god idé at lade næste stop være Rhinen. Og det smukkeste område finder du mellem Rüdesheim i syd og Koblenz mod nord. Her kan FerieLogi tilbyde nogle dejlige ferieboliger med fantastisk udsigt over floden. 

 

FerieLogi.dk                      
Liselejevej 5, 9270 Klarup, DK                    
cvr nr.: 29293139
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
Alm. lejebetingelser  

 

Om FerieLogi
Alle vores ferieboliger er nøje udvalgt - vi kender dem, for vi har været der. Læs mere om os

info@ferielogi.dk
+45 98 34 11 20 - man-fre 9-17

Ferie i Tyskland

Ferie i Tyrol