Ferieboliger i Dresden - klik her »
Dresden (500.000 indb.) er, med sin fantastisk flotte, historiske bykerne, vel nok Tysklands smukkeste storby. Det er ikke uden grund, at den sammenlignes med Firenze, for dens kompakte bykerne er et overflødighedshorn af kunst, smukke barok-bygninger, slotte, palæer, opera og kirker.
Byen har på flotteste måde genrejst sig efter ødelæggelserne under 2. verdenskrig, senest med den imponerende genopførelse af Dresdens gamle pragtkirke, Frauenkirche, hvis store kuppel igen knejser majestætisk over byen.
Dresden er en enestående kulturby, hvor den ene festival afløser den anden, og byen er ideel som mål for en storbyferie. Besøg også det nærliggende Meissen. Her blev det første porcelæn i Europa lavet, det berømte Meissen-porcelæn. Eller kør en tur på Sächsische Weinstrasse, det lille udsøgte vinområde langs Elben.
130 km. nord for Dresden kan man besøge Tropical Islands, et af Europas største indendørs vandland, på størrelse med 8 fodboldbaner.
Vi kan også anbefale julemarkedet i Dresden - et af Tysklands ældste julemarkeder og meget smukt.